torsdag den 16. februar 2012

Telt, ynglings bamse og hygge

Nikoline fik et ægte prinsesse telt af Faster Katrine i fødselsdagsgave og Nikoline er hel vild med det. Når vi fylder det med puder, bamser og bøger er Nikoline lykkelig. Og skøn ser hun ud.

lørdag den 11. februar 2012

Nikoline er frisk igen

Efter tre ugers sygdom er Nikoline frisk igen. Jeg skal lige minde mig selv om at børn bliver raske, lige meget hvor syge de har været. Derfor har jeg taget et dejligt billede af Nikoline.
Vi skal holde fødselsdag for Nikoline i morgen, og jeg glæder mig meget. Det bliver så hyggeligt efter alt den sygdom

Min fine nye vase




Jeg vandt en Give away fra Meyer-Lavigne. Jeg var nede at hente den på posthuset i går og den står nu fint på min reol. Det er simpelthen så fin. Tak til Anne for muligheden for at vinde så fin en Give away.
God weekend der ude.

tirsdag den 7. februar 2012

Sutsko



Jeg er så uendelig træt af at Nikoline er syg hele tiden. Lægen kalder det vuggestuepest og det har han da helt ret i. Vi har været til læge med Nikoline to gange på en uge, fordi hun har haft feber i fjorten dage. Hun har bare en virus, så håber meget snart på bedring. Hun er meget træt og afkræftet, og har tabt sig en del den sidste uge.
Jeg har derfor købt nye sutsko til hende, både til her hjemme og ned til vuggestuen. Har købt et par prewalker sko fra Bundgaard til vuggestuen, som sidder godt på foden og varme i denne kolde tid. Til hjemme brug har jeg købet Melton sutsko som lader til at sidde godt på Nikolines fod.
Håber begge par kan være med til at lune Nikolines fødder og imødekomme håbet om et bedre helbred.

Hip hip hurra




Kære elskede Nikoline

Tillykke med din 1 års fødselsdag.
For et år siden kom du til verden som et lille mirakel. Du har forandret mit liv til det bedre, og jeg priser mig lykkelig for at du er kommet til mig.
Du er en klog og begavet lille pige og jeg glæder mig til at se dig vokse op og blive endnu større og endnu mere selvstændig.

Jeg holder så uendeligt meget af dig.
Din mor